FAQ og kommentar

Kan jeg ændre den forvalgte holdbarhed?
Ja. Under indstillinger kan den sættes til 3, 6, 9 eller 12 måneder.

Kort klik på en vare viser dens detaljer. Kan jeg ændre hvor lang tid det vises?
Ja. Under indstillinger kan varigheden sættes til kort eller lang.

Jeg har oprettet en hel række grupper og undergrupper, så der er noget at vælge imellem når jeg opretter nye varer. Nu kan jeg ikke se dem på åbningssiden. Er der noget galt?
Nej, det er som det skal være. På åbningssiden vises de grupper og undergrupper hvor der er oprettet mindst en vare.
Man kan se alle grupper og undergrupper under Søgninger -> Alle grupper og undergrupper.

Kan jeg lave en sikkerhedskopi af mine data?
Ja, klik på skyen med pilen øverst på åbningssiden. Al data gemmes i filen ‘frostbyte.db’ i ‘/Download’ på telefonen eller tablet’en. Herfra kan den kopieres til andre steder som DropBox eller GoogleDrive.

Data kan gendannes ved at kopiere ‘frostbyte.db’ derfra hvor man opbevarer filen til ‘/Download’. Herfra kan data indlæses i FrostByte fra menuen på åbningssiden.

Lav backup ofte og bliv fortrolig med fremgangsmåden. I løbet af meget kort tid får man samlet en masse data, som er værd at passe på.

6 thoughts on “FAQ og kommentar

  1. Kamilla Keller Madsen says:

    Ville ønske den blev lavet som download til apple produkter. Det er lige den app jeg har manglet!! ??

    • Hej Kamilla, der er ikke planer på bordet lige nu om en Apple udgave, for det er temmelig kostbart at udvikle til iOS.
      Måske burde der være en til iOS alligevel, for der er en del, der spørger om det. Anyways, så noterer jeg mig dit ønske og ser tiden en smule an.
      Vh, Hans

  2. Kan man dele indhold, så man kan se indholdet på 2 enheder og opdateret?

    • Hej Mikael, det kan man ikke som FrostByte virker lige nu, men det er en ting, der bliver arbejdet på at få indført. Mvh, Hans

  3. Så fik jeg endelig set hvad jeg har købt :$ Ja, og da jeg så skulle igang, gik det ikke helt som ventet :$

    Der er flere ønsker fra min side til app’en – det første er at man frem for #Nr, også kunne vælge at skrive et navn selv. Det er fint med #Nr på egne produkter, men jeg ville gerne kunne se hvad det er – fx diverse gryderet-portioner :$ Måske jeg bare ikke har luret programmet endnu.
    Men må se hvordan det går jeg når skriver det ind fra noten jeg lavede igår – for det var ikke som jeg havde forventet, så papir og blyent måtte lige i brug.
    Til indkøbsseddel bruger jeg en anden app, som desværre ikke har mulighed for udløbsdatoer så vidt jeg ved i nogle af de “grupperinger” man kan lave (og dermed også kan bruges til andet ned lige indkøb) – for den del er rigtig skøn at have.

    En ide – måske at man i app i menuen kunne se en liste over hvad fx frugt, smør, kød, gryderetter mm ca hedder i anbefalet tid som max i fryseren.

    • Hej Annika,
      Tak for din tilbagemelding, jeg håber du bliver gode venner med både FrostByte og måske også bedre venner med din fryser 🙂
      Hensigten med kun at skrive nummer + antal og dato på hver linie er at holde brugerfladen så overskuelig som muligt. Klikker du på en linie popper der en besked op med alle oplysninger om den linie du klikkede på. Beskeden forsvinder af sig selv efter et par sekunder – jeg ved ikke om du allerede har opdaget det? Overskriften med Gruppe og Undergruppe er der hele tiden.
      Jeg vil helst ikke stå inde for en anbefalet holdbarhed for frosne varer, da det er et meget følsomt område. Både teknisk og politisk. Der findes mange gode bud på anbefalet holdbarhed og da det også er et spørgsmål om ens egen holdning, vælger man den, der passer en selv bedst.
      Mvh, Hans

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *